|
|
MadsBand i New York
Madsband drog
i påsken 2001 over pytten for at lære hedningene om, hvordan man
spiller disco. Og hvem skulle være bedre til at lære dem det, end
de der selv opfatter disco som en religion eller måske et
grundstof? Hvorom alting er blev heltene samlet op i
lufthavnen, og få øjeblikke efter stod de på scenen på det funky
spillested "Rolfs".
De stakkels uoplyste Yankee's tog imod
guderne med åbne arme, og udtrykte deres største taknemmelighed
over at være trådt ind, i den af paillieter oplyste verden, der
står i så skærende kontrast til det jordhul, nogen kalder New
York.
Næste mission for superheltene var at lære Yuppierne
i Hoboken noget om følelser ved at spille den musik, der gjorde
dem bløde i knæene. Og hvis man ellers skal tro dagspressen
lykkedes det over alt forventning - forventningen fra ignoranter
der ikke kender til den magi glimmer-drengene
udøver.
Endelig sluttede touren på Rolfs efter utallige
opfordringer, hvor yndlingene blev klappet ud igen og igen. Nogen
vil kalde dette et eventyr, men for De Fem var det blot "another
day at the office". Når man er i Feelgood branchen lader man sig
ikke hidse op over sådanne detaljer. |
MadsTrom i New
York:
 | |